mandag den 19. marts 2018

Ny app til at logge på med NemID

Til maj 2018 frigives Finans Danmarks mobil-app, som gør det let at logge på en tjeneste, der benytter NemID - uden nøglekort.

På Finansministeriets hjemmeside kan der læses om den kommende app til mobile enheder (smartphones og tablets), som kan erstatte nøglekortet ved log-ind til f.eks. netbank, Skat.dk og Borger.dk.

"Danskerne er blandt de mest digitale i verden, og både unge og ældre er med.  Med den nye app til NemID giver vi nu danskerne et nemt og sikkert supplement til det eksisterende NemID-nøglekort. Vi rykker det fra pengepungen til mobiltelefonen," siger innovationsminister Sophie Løhde. 
Nøglekode-appen kan køre på smartphones og tablets med iOS og Android og bliver tilgængelig i Apples App Store og Googles Play Butik sidst i maj. 

Appen erstatter ikke nøglekortet, men giver mulighed for at swipe en godkendelse - ligesom man kender det fra MobilePay. Man skal derfor ikke indtaste en nøglekode fra nøglekortet. 

Beskyttelsen af appen vil ligge i, at man først skal indtaste sine personlige log-ind-oplysninger, ligesom det er tilfældet med NemID-nøglekortet. Derefter indtastes en firecifret kode, eller man kan bruge fingeraftryksgenkendelse, Touch ID eller Face ID.

Det er et unikt samarbejde mellem bankerne og det offentlige, der har gjort appen mulig, ifølge Finans Danmarks administrerende direktør Ulrik Nødgaard. Selvom danskerne har taget nøglekortet til sig, efterspørger de også en mere moderne løsning. Bankerne er stolte over at bidrage til digitaliseringen af Danmark og lette danskernes hverdag. 


Sådan virker nøglekode-appen fra Finans Danmark. 
Kilde: Finans Danmark.

Lars Laursen, forfatter til Bogen om NemID. 

mandag den 5. marts 2018

Bydelsmødrene opkvalificerer digitale kompetencer hos kvinder med etnisk minoritetsbaggrund

Digitaliseringsstyrelsen og Bydelsmødrene er gået sammen om at sikre uddannelse af bydelsmødre, så de bliver i stand til at videregive viden og vejledning i brug af digitale løsninger til andre kvinder i deres netværk.

Selvom indfødte danskere er digitale i stor stil, oplever godt 10 % af borgerne udfordringer med digital kommunikation med de offentlige myndigheder. Det gælder blandt andet Bydelsmødrenes målgruppe, som er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der udgør en forholdsvis stor andel af de it-udfordrede borgere i Danmark.
Med denne samarbejdsaftale ønsker Digitaliseringsstyrelsen at anvende Bydelsmødrenes netværkskompetencer til at nå kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, så kvinderne får tilbudt undervisning og vejledning i offentlig digitalisering, som er skræddersyet til dem.

Kontorchef Louise Kampmann udtaler:
Der er grupper af borgere, der ikke af sig selv melder sig til f.eks. it-cafeer eller andre tilbud om undervisning i digital kommunikation. Vi skal derfor finde andre veje til at nå disse grupper med information og vejledning. Bydelsmødrene har et solidt netværk, som medlemmerne føler sig trygge ved. Vi er derfor meget glade for det samarbejde, vi har etableret med Bydelsmødrene om at tilbyde hjælp og vejledning om digital kommunikation med det offentlige.
Samarbejdsaftalen løber i hele 2018 og indeholder et forløb for Bydelsmødrene, der ruster dem til at videregive viden og vejledning i brug af offentlige, digitale løsninger til andre kvinder.

Kilde:  Digitaliseringsstyrelsen 20. februar 2018.

Lars Laursen, forfatter til Bogen om NemID.

torsdag den 7. september 2017

Ny bog om sikkerhed på nettet: Bliv sikker på nettet

Bogen Bliv sikker på nettet udkommer den 16.
november 2018.
PC- og onlinesikkerhed er i stigende grad blevet vigtigt for pc-brugere over hele verden. Der er en lang række trusler, der kan ramme dig, når du er på Internettet. 
Du har måske hørt om en række former for skadelige programmer kaldet malware, der kan ramme den intetanende pc-bruger. Der kan være tale om:
  • Virus – programmer, der smitter og inficerer ens egen og andre pc’er på netværket.
  • Trojanske heste – programmer, som har en skadelig ladning af malware med sig.
  • Rootkits - skadelige programmer, der skjuler sig dybt i styresystemet. 
  • Spyware – programmer, der udspionerer din gøren og laden på pc’en, og som sender f.eks. dine indtastede kreditkortoplysninger videre til en bagmand.
  • Keyloggere – programmer der registrerer alt, hvad du taster på tastaturet, og sender det til en bagmand.
  • Zombier – din pc kan blive overtaget af en bagmand og skjult indrulleret i et netværk (botnet) af andre zombie-computere, som sammen angriber hjemmesider eller sender store mængder spam ud i verden.
  • Adware – programmer, der viser reklamer på din pc og på hjemmesider, og som er meget irriterende.
  • Ransomware – du kan blive afkrævet en løsesum for at slippe din pc fri for malware, der krypterer dine filer, så du ikke kan læse dem igen.
  • Identitetstyveri – pas på ikke at få stjålet dine personlige oplysninger, som kriminelle så kan misbruge.
  • Fupbutikker – lær at spotte en fupbutik på internettet, så dine kreditkortoplysninger ikke sælges videre.
  • Fildelingsprogrammer - hvilke farer, der er ved at dele ophavsretsbeskyttet digitalt materiale.
Lær også om farerne ved e-mail - du kan modtage uopfordrede e-mails om:
  • At du har vundet millioner i et lotteri, uden at du har deltaget i det.
  • At en person har arvet en millionsum, men har brug for en udlænding (dig) til at overføre pengene til sig – mod betaling af en procentdel af arven.
  • At blive mellemmand (muldyr) med en bankkonto til at modtage penge og sende dem videre for et udenlandsk firma – mod at beholde nogle få procent af beløbet.
  • At dit NemID er midlertidigt suspenderet – indtil du oplyser dit NemID-log-ind og uploader et billede af dit nøglekort.
  • At din PayPal-konto er blevet kompromitteret, og du derfor skal bekræfte dit log-ind.
  • At du skal sende din Verified-by-Visa-SMS-kode videre per SMS.
  • At en mand eller kvinde, du har fået kontakt med via en dating-hjemmeside, akut har brug for mange tusinde kroner.
Der er en række oplysende (og måske skræmmende) emner:
  • Hvem der står bag de skadelige programmer og hvorfor.
  • Hvad de skadelige programmer egentligt foretager sig på din pc.
  • Er de nye tv-apparater, tv-bokse, smart-ure, køleskabe og andre af hjemmets internetforbundne apparater også udsat for malware?
  • Nationalstaters brug af malware til overvågning, spionage og angreb.
  • Føler du dig overvåget på nettet? Læs om hvordan du kan være anonym på nettet - såkaldt digitalt selvforsvar.
  • Farer ved de sociale medier.
  • Nye muligheder for at narre offentligheden.
Der er råd om en række ting, der gør din omgang med din pc, smartphone og tablet mere sikker:
  • Sikkerhed for dine filer - hvordan sikrer du dig, at du får foretaget sikkerhedskopiering af dine filer?
  • Børn og onlinesikkerhed på pc'en, smartphonen og tablet-pc'en.
  • Facebook - hvad skal du være opmærksom på af farer her.
  • Valg af gode adgangskoder.
  • Hvor sikkert er NemID og netbank
  • Er de såkaldte cookies farlige?
  • Hvis du skulle være blevet ramt af malware, er der også beskrevet fremgangsmåder, hvormed du kan fjerne den igen.
Heldigvis kan man med oplysning og uddannelse og de rette sikkerhedsprogrammer i form af antivirus, firewall og antispyware gardere sig mod disse farer og færdes ret sikkert på nettet alligevel. 
Denne e-bog på 468 sider og 36 kapitler beskriver disse farer indgående og advarer om, hvilke faresignaler du skal være agtpågivende overfor. Der er sammenligninger af antivirus-programmer med firewall og anti-spywareprogrammer, så du kan se hvilke(t) program(mer), der er gode lige nu.
Hvis du skulle være blevet ramt af malware, er der også beskrevet fremgangsmåder, hvormed du kan fjerne den igen.

I sidste kapitel er opsummeret alle rådene fra bogen med henvisninger til, hvor der kan læses indgående om dem. 


Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter også til Bliv sikker på nettet - PC- og onlinesikkerhed.

lørdag den 26. august 2017

Nye videoer om NemID på dansk og arabisk

Digitaliseringsstyrelsen, der er myndighed for den offentlige digitale infrastruktur i Danmark, bl.a. NemID, har fået lavet tre korte animationsvideoer om nogle offentlige digitale tjenester, som en del danskere kan blive bedre til.

Animationsfilmene handler om digital kommunikation med myndighederne og fortæller med et smil på læben, hvilke fordele der er ved at kommunikere digitalt med myndighederne.

Filmene sætter fokus på dagligdagssituationer:
  1. Brug af Digital Post til indkaldelse til Forsvarets Dag (session) for at få flere unge til at læse indkaldelsen.
  2. Brug af NemSMS til at huske aftaler på hospitaler til forundersøgelser, operationer mv. 
  3. Indkaldelse til bilsyn.

Om NemID.

Om Digital Post.

Om NemSMS.

Du kan også se dem på arabisk:

Om Digital Post på arabisk.

Om NemID på arabisk.

Om NemSMS på arabisk. 

Videoerne vil fremover også blive tekstet og indtalt på engelsk, tyrkisk, somali og farsi.

Fakta

Digital Post
  • Langt de fleste danskere over 15 år, nærmere bestemt 4,3 mio. danskere svarende til 90,2 pct., er tilmeldt Digital Post.
  • I 2016 afsendte de offentlige myndigheder i alt 112,6 mio. Digital Postmeddelelser til borgere og virksomheder.
  • 81 pct. af brugerne er enten meget tilfredse eller tilfredse med Digital Post. 
  • Den seneste opgørelse pr. 1. juni 2017 viser, at kun 4,8 procent af de tilmeldte borgere, som har modtaget Digital Post de seneste seks måneder, ikke har været logget på Digital Post i perioden. Bag det tal gemmer sig også de borgere, som modtager en adviserings-SMS eller adviseringsmail om, at de har modtaget ny Digital Post og fra hvilken afsender, og som bevidst vælger ikke at gå ind for at læse brevet (fx hvis man ved, det er en lønseddel eller lignende).
NemID
  • 4,7 mio. danskere har NemID.
  • NemID anvendes til log-in i netbanker, offentlige tjenester og en lang række private tjenester.
NemSMS
  • 1,98 mio. danskere er tilmeldt NemSMS fra det offentlige
  • Med NemSMS kan myndighederne nemt og effektivt sende påmindelser om aftaler via sms til borgerene.
Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til Bogen om NemID - Lær om digital selvbetjening på nettet



torsdag den 22. juni 2017

Rap og jokes på YouTube om Digital Post for unge

Det har vist sig svært at få unge under 24 til at læse deres digitale post. En stor andel af dem har ikke åbnet deres digitale postkasse i over et halvt år. For en fjerdedel af de unge mellem 15 og 17 år når posten aldrig frem.

Og det er skidt, hvis der ligger et brev fra hospitalet, om indkaldelse til session eller en bøde fra politiet, der skal betales.

Nu har fire populære YouTube videobloggere lavet videoklip om vigtigheden af at tjekke sin digitale post - for Region Nordjylland og en række jyske kommuner.

For eksempel får youtuberen Guld Dennis i en svedig rap ordet "krypteret" til at rime på "registreret". Og Benjamin Mann-Nakel ruller sin lillebror ind i tape som straf for, at han svarer forkert i en quiz om Digital Post.

Det kan lyde skørt, men myndighederne prøver at benytte nye veje til at nå de unge, Lene Hartig Danielsen, som er chef for Borgerservice i Aarhus Kommune, siger, at myndighederne skal nå de unge, hvor de er. Mens der kun er få af dem, der benytter de traditionelle kanaler som aviser og ugeaviser, er der mange, der benytter de sociale medier som f.eks. YouTube.

Videoerne blev lanceret den 16. juni 2017. Efter knap en uge er de fire videoer allerede blevet vist mere end 65.000 gange.

Myndighederne håber, at resultatet vil være, at flere unge tjekker deres Digitale Post. Det koster myndighederne tid og penge hver gang en ung udebliver fra en behandling på hospitalet eller session. Om nogle måneder vil man tjekke, om der er en virkning af kampagnen.

Kampagnen støttes af kommunerne Viborg, Samsø, Herning, Aalborg, Thisted, Ringkøbing-Skjern, Syddjurs, Holstebro, Horsens, Randers og Frederikshavn.

Se de fire YouTube-videoer her:





Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til Bogen om NemID - Lær digital selvbetjening på nettet. 

fredag den 7. april 2017

Ofte udebliver gevinsten ved digitaliseringen i forvaltningen

Når du udfylder en ansøgning og sender den afsted til kommunen, går det hurtigt. Men bag skærmen hos sagsbehandlerne, er forløbet en hel del mere kompliceret. Digitaliseringen forbliver nemlig ofte hos borgerne, siger it-leder i Aalborg Kommune.

Når borgerne søger om ydelser hos kommunerne virker de digitale muligheder på nettet ofte smarte. Man får måske 15 felter - nogle gange flere, nogle gange færre - som skal udfyldes og sendes, og så er det ude af dine hænder. "Nå, det var da nemt," tænker du måske. Ude af øje, ude af sind. Men inde bag facaden er historien en anden.

Alt afhængigt af, hvad man ansøger om, er processen bag borgernes ansøgninger ikke altid så fremskreden, som man måske kan tro. Langt fra faktisk.

De møjsommeligt udfyldte felter, som borgeren sender ind, ender i mindst halvdelen af tilfældene rodet sammen i et PDF-dokument, hvor de manuelt skal tastes videre i systemerne.

Johnny Vad, leder af IT-funktionen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, beretter om processer, som er fyldt med manuelt arbejde og forsinkende arbejdsgange.

"Det er lidt som med skraldebilerne. Det svarer til, at du bruger tid på at sortere dit affald derhjemme, og så finder du ud af, at det hele alligevel ender i samme dynge. Sådan er det også med digitaliseringen. Hvis du sidder og bruger tid på at udfylde alle mulige formularer, så ender det ofte i en flad PDF-fil, hvor sagsbehandleren skal sidde og taste det hele ind igen," siger Johnny Vad.

Data ender ind i fælles indbakke

Et eksempel er helbredstillægget, som folkepensionister kan søge om. Det vil efter indsendelse og udfyldelse bare blive rodet sammen og kastet ind i den fælles indbakke, fremfor at ende hos den rette sagsbehandler med det samme.

Johnny Vad mener, at borgernes opfattelse af et 'smart' system er meget langt fra virkeligheden.
"Helt overordnet, så er der mange der tror, at når borgerne bruger selvbetjeningsløsninger, så vil det sige, at man digitaliserer det offentlige – altså, at når det er smart for borgeren, så er det også smart inde bagved. Det er slet ikke det samme."

Mindst halvdelen af alle løsninger

Helt præcist skal en ansøgning ofte gennem en lang kæde af videresendelser, manuelle indtastninger og fyldte indbakker. Johnny Vad beskriver processen, hvis det står helt grelt til, således:

Du udfylder felterne og sender den pågældende ansøgning til kommunen. Den ender i en fælles indbakke.

Derefter sendes den af en sekretær til den rette teamleder. Han har mange mails i sin indbakke, så det kan tage lidt tid, før han når til din. Når det så sker, så sendes mailen videre til den rette sagsbehandler. Her skal sagsbehandleren efterfølgende taste oplysningerne fra din ansøgning ind i det rigtige system manuelt. Hvis du så har udfyldt alt, som du skulle, så er historien slut der, og din sag kan behandles.

Mangler der noget? Ryk tilbage til start

Er det ikke tilfældet, skal du lave ansøgningen forfra, og den skal hele vejen igennem igen. Hvis du har vedlagt bilag, kan sagsbehandleren blive nødt til at journalisere i et andet system, da det ikke er alle, som kan håndtere bilagene.

Ifølge Johnny Vad ligger grunden til den langvarige rejse, en ansøgning skal på, i, at man er for hurtig til at komme videre fra digitaliseringsprojekter.

"Der sker mange gange det, at når man har gjort den ene del klar, så flytter man fokus over på et nyt område. Så ender man med at stifte en gammel gæld, hvor systemerne kommer bagud," siger han.

"I dag findes der en lang række tekniske muligheder, som vi kan bruge til at etablere selvbetjening til borgerne – og de hurtige løsninger er typisk også forholdsvis billige. Men at få dem digitalt til at passe ind i 'bagbutikken', det koster – og så er det ofte det letteste 'bare' at bede dem om at videresende oplysninger i en mail."

Det skal understreges, at det ikke er alle tilfælde, hvor denne proces sker. Ofte kører forløbet fint.
"Men jeg vil skyde på, at mindst halvdelen af alle selvbetjeningsløsninger i dag ikke er smartere end at bruge papir," siger Johnny Vad.

onsdag den 22. marts 2017

NemID skifter navn til MitID

MitIDs logo.
MitID er navnet på næste generation NemID. Den eksisterende NemID-løsning er drevet af Nets, og kontrakten mellem Digitaliseringstyrelse og driftsselskabet Nets udløber med udgangen af 2017 med mulighed for et års forlængelse. 

NemID har gjort det enklere at være borger i Danmark. 4,7 millioner danskere har NemID og bruger det hver dag. Men udviklingen stopper ikke. Derfor er de danske banker og den offentlige sektor gået sammen i et partnerskab om at udvikle borgernes digitale nøgle med navnet MitID.

Som NemID er udformet i dag, er det en sikker, digital identifikation for borgere, myndigheder, private virksomheder og deres medarbejdere. Herudover er NemID også en digital signatur. Man bruger altså både NemID til at dokumentere, hvem man er, og til at ”underskrive” digitalt. Det er dog de færreste af os, der i det daglige oplever adskillelsen mellem de to funktioner.

Stort set alle borgere bruger NemID, og der gennemføres mere end 55 millioner transaktioner månedligt. Borgere og virksomheder skal bruge NemID til at logge på borger.dk, virk.dk og en lang række private hjemmesider (f.eks. netbank), benytte digitale selvbetjeningsløsninger og læse Digital Post.

"I dag ejer vi (staten, red.) ikke NemID-løsningen. Det gør Nets. Vi går med MitID efter øget ejerskab og forsøger at få så mange rettigheder som muligt i løsningen," siger Digitaliseringsstyrelsen kontorchef Charlotte Jacoby, der er ansvarlig for det kommende MitID-udbud.


"En anden årsag til, at vi nu kalder det MitID, er, at vi ikke har rettighederne til navnet NemID. Rettighederne har vi sammen med Nets. Til gengæld ejer vi selv MitID, så på den front er det også en fremtidssikker løsning i det kommende udbud," fortsætter hun.

Digitaliseringstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen siger:

"Navnet MitID er ikke bare et nyt navn, men varsler en klar forbedring af det nuværende NemID. De 4,7 mio. brugere er faktisk meget tilfredse. Alligevel kræver den teknologiske udvikling, at vi sætter os nye mål. Vi skal sikre brugerne en mere brugervenlig og mobil løsning og en løsning, som er mere fleksibel end i dag. Det arbejde er godt i gang og har nu også fået et navn."

For den næste generation af NemID har Digitaliseringsstyrelsen planer om at gøre mere modulær og fleksibel samt at få kontrakten fordelt blandt flere leverandører.

Digitaliseringsstyrelsen har sikkerhed, brugervenlighed og større sammenhæng med erhvervslivet som sine top tre-ønsker til MitID-løsningen, som ganske givet også bliver anderledes for dig, mig og alle andre 4,7 millioner danskere at benytte.


"Jeg forventer, at den mobile platform kommer til at spille en central rolle i den kommende løsning. Det bliver i hvert fald mere end et papkort," slutter Charlotte Jacoby.

Dette udbud ventes at blive skudt i gang til sommer, hvorefter den endelige leverandør af MitID er fundet i 2018. I en nøddeskal betyder det, at MitID-løsningen kommer ud til danskerne enten i 2019 eller i 2020.

En hjemmeside er netop gået i luften på mitid.dk. Hjemmeside er måske så meget sagt, men domænet linker i hvert fald videre til en underside hos Digitaliseringsstyrelsen, hvor der blandt andet er et link til en lille video om MitID.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til Bogen om NemID